Organmassage terapi

Organmassage
terapi

Organmassage terapi er en blid behandlingsform, der afspænder og afbalancerer kroppens indre organer. Vores organer spiller ikke kun en fysisk rolle – de er også tæt forbundet med vores følelser. Stress, bekymringer og følelsesmæssige belastninger kan sætte sig i organerne og påvirke hele kroppen.

Når vi oplever langvarig følelsesmæssig stress, kan det vise sig i vores adfærd og velbefindende – vi kan få en kortere lunte, spænde kæben, føle rastløshed eller opleve diffuse smerter i kroppen. Da organerne og hjernen er tæt forbundet gennem kroppens nervenetværk, kan ubalance i organerne også påvirke muskler, led og kropsholdning – og omvendt.

Vores organer lagrer følelser, og de har hver især en specifik forbindelse til vores følelsesmæssige tilstand. For eksempel forbindes leveren ofte med vrede og irritation, maven med bekymringer og lungerne med sorg. Når organerne afspændes, kan kroppen bedre slippe ophobede følelser og stress.

Organmassage terapi er særligt god til:

  • Afspænder ryg og skuldre – organernes spænding kan skabe muskelubalancer og dårlig kropsholdning

  • Afhjælper refluks og fordøjelsesproblemer – stimulerer blodcirkulationen og forbedrer fordøjelsen

  • Styrker immunforsvaret – ved at fremme en bedre udrensning af affaldsstoffer

  • Forbedrer vejrtrækningen – spændinger i mellemgulvet og brystkassen kan løsnes

  • Dæmper stressrelaterede symptomer – ved at understøtte hormonel balance og nervesystemet

Denne behandling skaber en dyb følelse af ro og balance og kan være en vigtig støtte til både fysisk og mental velvære.

Hvordan foregår en behandling?

Ved første besøg tager vi en grundig samtale om dine symptomer og hvordan de påvirker din hverdag. Vi afstemmer forventninger og mål med behandlingen, så du har mulighed for at mærke, om den har en positiv effekt på dig.

Da behandlingen er blid og arbejder med kroppens egne ressourcer, er det ikke et quick-fix. Kroppen har brug for tid til at justere og bearbejde, og derfor anbefaler jeg typisk 3-4 behandlinger i opstarten, afhængigt af problemets omfang. Herefter evaluerer vi effekten og tilpasser forløbet – både i forhold til, om du har gavn af behandlingen, og hvor ofte det giver mening at fortsætte.

Behandlingen foregår primært liggende på en briks i en rolig og afslappet atmosfære. Den udføres uden på tøjet, men jeg anbefaler behageligt tøj, hvor ærmer og bukseben let kan trækkes op eller af, hvis nødvendigt.

Mange oplever behandlingen som dybt afslappende – en følelse af at komme helt ned i kroppen, nærmest i en meditativ tilstand. Nogle mærker varme, lette strømninger eller en kriblende fornemmelse, mens andre oplever en ny bevidsthed om deres krop. Alle reaktioner er tegn på, at kroppen responderer og arbejder.

Efter behandlingen kan du føle dig afslappet, let, varm eller træt – alt dette er naturlige reaktioner, da kroppen arbejder videre efter behandlingen. Nogle mærker en umiddelbar lindring, mens andre oplever en gradvis bedring over tid.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, både før, under og efter behandlingen, så vi sikrer, at du føler dig tryg og godt tilpas.